23/06/2025
Samvær med børn efter skilsmisse

Samvær efter skilsmisse

For mange forældre er tiden efter en skilsmisse fyldt med bekymringer og spørgsmål. Særligt samværet med børnene kan være et følsomt emne, der vækker stærke følelser. Men hvad siger loven egentlig om samvær, og hvordan skaber man de bedste rammer for børnene i en ny livssituation?

Samværsordninger: Barnets bedste er altid i centrum

Når et forældrepar går fra hinanden, skal der tages stilling til, hvordan børnenes liv skal indrettes fremover. En advokat til samvær kan være en uvurderlig hjælp til at navigere i de juridiske aspekter af processen. Det afgørende princip i alle samværssager er nemlig barnets tarv – ikke forældrenes ønsker eller behov.

Men hvad dækker begrebet samvær egentlig over? Det handler grundlæggende om den tid, barnet tilbringer hos den forælder, det ikke har bopæl hos. Samværet kan struktureres på utallige måder, fra klassiske 7-7-ordninger til mere fleksible løsninger tilpasset den enkelte families situation.

De forskellige typer samværsordninger

Har du tænkt over, hvilken samværsordning der passer bedst til jeres familie? Der findes flere forskellige modeller, hver med deres fordele og ulemper:

7-7-ordningen: Barnet bor skiftevis en uge hos hver forælder. Dette giver lige meget tid hos begge forældre, men kræver god kommunikation og relativt kort afstand mellem hjemmene.

9-5-ordningen: Barnet er 9 dage hos bopælsforælderen og 5 dage hos samværsforælderen. Dette kan give mere stabilitet med en primær base.

Weekendsamvær: Typisk fra fredag til søndag hver anden weekend. Denne model vælges ofte, når forældrene bor langt fra hinanden.

Deleordning: Her deles barnet ligeligt mellem forældrene, men ikke nødvendigvis i hele uger ad gangen.

Hvilken ordning passer til jeres situation? Det afhænger af mange faktorer, herunder barnets alder, skolesituation og forældrenes arbejdsliv.

Forældremyndighed versus samvær

Mange forveksler begreberne, men der er væsentlig forskel på forældremyndighed og samvær. Forældremyndighed handler om retten til at træffe større beslutninger i barnets liv, mens samvær drejer sig om den tid, barnet tilbringer hos hver forælder.

Du kan sagtens have del i forældremyndigheden uden at have meget samvær – og omvendt. Det er vigtigt at forstå denne forskel, når I skal aftale fremtidige ordninger.

Når I ikke kan blive enige

Hvad gør man, når kommunikationen mellem forældrene er brudt sammen? I sådanne situationer kan Familieretshuset træde til. De kan mægle mellem parterne og, hvis nødvendigt, træffe afgørelser om samværet.

Husk: Selv i konfliktfyldte situationer er det altid barnets bedste, der skal være i fokus. Kan du se ud over egne følelser og behov for at sikre dit barns trivsel?

Midlertidigt eller ændret samvær

Livet er ikke statisk, og det gælder også samværsordninger. Der kan opstå situationer, hvor det er nødvendigt at ændre en eksisterende ordning:

  • Flytning til anden by
  • Ændrede arbejdsforhold
  • Barnets ændrede behov med alderen
  • Sygdom

I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt at genforhandle samværsaftalen. Dette kan ske i mindelighed mellem forældrene eller med hjælp fra Familieretshuset.

Transportudgifter ved samvær

Et praktisk, men ofte overset aspekt af samværsordninger er transportudgifterne. Hvem skal betale for barnets transport mellem hjemmene? Som hovedregel deles forældrene om disse udgifter, men der kan være undtagelser, særligt hvis den ene part er flyttet langt væk.

Barnets egen stemme

Er du klar over, at barnets egen mening får større vægt med alderen? Fra barnet er cirka 7 år, vil Familieretshuset begynde at inddrage dets perspektiv, og når barnet nærmer sig teenageårene, får dets ønsker endnu større betydning.

Dette betyder naturligvis ikke, at barnet selv skal vælge mellem forældrene – den byrde skal aldrig lægges på barnets skuldre.

Når samværet ikke fungerer

Der opstår desværre situationer, hvor samværet ikke fungerer som aftalt. Det kan skyldes samværschikane fra den ene forælder eller forhold, der gør samværet skadeligt for barnet.

Samværschikane omfatter situationer, hvor bopælsforælderen systematisk forhindrer den anden forælder i at se barnet. Dette kan have alvorlige konsekvenser, herunder ændring af barnets bopæl i særligt grove tilfælde.

Ophævelse af samvær kan komme på tale i situationer med vold, misbrug eller andre forhold, der gør samværet skadeligt for barnet. Sådanne afgørelser træffes aldrig let og kræver tungtvejende grunde.

Hvordan skaber I det bedste samvær?

Uanset hvilken samværsordning I vælger, er der nogle grundlæggende principper, der kan hjælpe jer til at skabe de bedste rammer for jeres børn:

  1. Sæt barnet først: Fokusér på barnets behov frem for egne følelser over for eks-partneren.
  2. Kommunikér respektfuldt: Tal ordentligt til og om hinanden, særligt når børnene er til stede.
  3. Vær fleksibel: Livet byder på uforudsete situationer, og begge parter bør være villige til at justere planerne når nødvendigt.
  4. Skab trygge overgange: Gør skiftet mellem hjemmene så problemfrit som muligt for barnet.

Husk at børn er loyale over for begge forældre. Når du taler dårligt om den anden, sætter du barnet i en umulig loyalitetskonflikt.

Praktiske råd til velfungerende samvær

  • Brug digitale værktøjer til at dele kalendere og vigtig information
  • Lav klare aftaler om ferier og højtider i god tid
  • Overvej at have visse ting i dobbelt eksemplar for at minimere pakkeriet
  • Aftal faste rutiner for aflevering og afhentning

Juridisk bistand ved samværssager

I komplekse situationer kan professionel juridisk bistand være afgørende. En erfaren familieretsadvokat kan hjælpe med at:

  • Udarbejde samværsaftaler
  • Repræsentere dig i Familieretshuset
  • Rådgive om dine rettigheder og pligter
  • Mægle i konfliktsituationer

Tænk langsigtet for barnets skyld

Skilsmisse markerer slutningen på et parforhold, men ikke slutningen på jeres fælles forældreskab. De beslutninger, I træffer nu om samvær, kan have langvarige konsekvenser for jeres børns trivsel og udvikling.

At finde frem til en samværsordning, der fungerer for alle parter, kræver ofte kompromisvillighed og evnen til at se ud over den akutte krise. Spørg jer selv: Hvordan vil vi ønske, at vores børn om tyve år beskriver måden, vi håndterede vores brud på?

For i sidste ende handler det ikke om, hvem der vinder eller taber i samværssagen – det handler om at give jeres børn de bedste betingelser for at trives i en ny familieverkelighed. Og dét er et ansvar, I deler, uanset hvor svært samarbejdet måtte være lige nu.